Den 12.12.2017 var Thomas, Lasse og Dag fra Lan Team Nords bestyrelse inde ved Spar Nords filial på Hadsundvej i Aalborg for at få overrakt en check på 75.000,- fra Spar Nord Fonden. Et beløb som vi er rigtig glade for i Lan Team Nord.

Filialdirektør Peer Kristensen synes at det er et rigtigt spændende foreningsprojekt som vi er ved at få stablet på benene i Gigantium. Han siger ydermere, at arrangementet stemmer overens med de ambitioner Spar Nord Fonden har for at give støtte til projekter rundt om i landet.

Midlerne fra Spar Nord Fonden giver Lan Team Nord mulighed for at give gæsterne ekstraordinære oplevelser i form af sceneshow, faciliteter, og udsmykning.

Vi er rigtig glade og stolte over at Spar Nord Fonden vil støtte dels eSporten i Nordjylland, men også det sociale aktiviteter som der er ved LAN parties.

Seneste nyheder

Categories